Hvor vigtigt er energiforbruget, når du vælger tørretumbler?

Energimærket er noget af det første, mange kigger på, når de skal købe en ny tørretumbler. Og der er da også store forskelle på, hvor meget strøm modellerne bruger. Men betyder det, at man altid bør gå efter den mest energieffektive tørretumbler?

Vores analyse af 98 varmepumpetørretumblere viser, at svaret er mere nuanceret. Energiforbruget kan have stor betydning for de løbende udgifter, især hvis tørretumbleren bruges ofte. Men analysen viser samtidig, at lavt energiforbrug typisk hænger sammen med en højere købspris og længere programtid.

Til gengæld ser energieffektive modeller også ud til at have andre fordele. De har blandt andet typisk en bedre kondenseringseffektivitet og er en smule mere støjsvage. Derimod er der overraskende lidt sammenhæng mellem tørretumblerens kapacitet og dens energiforbrug.

I datasættet ligger energiforbruget mellem 79 og 150 kWh pr. 100 tørrecyklusser. Medianen blandt alle modellerne er 105 kWh pr. 100 cyklusser.

Det betyder, at den mest strømkrævende model i datasættet bruger omkring 90 % mere elektricitet pr. 100 cyklusser end de mest energieffektive modeller.

Forskellen kommer også tydeligt til udtryk i energiklasserne. Alle modellerne i energiklasse A i datasættet bruger 79 kWh pr. 100 cyklusser, mens medianen for modellerne i energiklasse E er 138 kWh.

Ser man på medianforbruget i de enkelte energiklasser, ser billedet sådan ud:

Der er altså en forskel på 59 kWh pr. 100 cyklusser mellem medianen for energiklasse A og energiklasse E.

Energiklassen giver dermed en ganske god første indikation af, hvor meget strøm man kan forvente, at tørretumbleren bruger. Det samme gælder Energy Efficiency Index, EEI, som i datasættet har en meget stærk statistisk sammenhæng med energiforbruget.

Hvor vigtig forskellen er økonomisk, afhænger især af to ting: hvor ofte tørretumbleren bruges, og hvad man betaler for elektriciteten.

Hvis en husholdning eksempelvis bruger tørretumbleren 200 gange om året, vil forskellen mellem et forbrug på 79 og 138 kWh pr. 100 cyklusser svare til cirka 118 kWh om året.

Ved en samlet elpris på 2,5 kr. pr. kWh svarer det til omkring 295 kr. om året.

Over ti år bliver forskellen cirka 2.950 kr., hvis både brugen af tørretumbleren og elprisen forbliver uændret.

Hvor stor besparelsen bliver, afhænger dog i høj grad af, hvor ofte tørretumbleren bruges:

Beregnet ud fra forskellen mellem 79 og 138 kWh pr. 100 cyklusser og en elpris på 2,5 kr. pr. kWh.

Hvis tørretumbleren kun bruges få gange om måneden, bliver besparelsen naturligvis væsentligt mindre. Omvendt får energiforbruget større økonomisk betydning i en familie, hvor maskinen kører flere gange om ugen.

Derfor siger energiklassen i sig selv ikke, hvor meget det kan betale sig at investere i en mere energieffektiv model. Det afhænger i høj grad af brugerens egne tørrevaner.

En af de tydeligste sammenhænge i analysen er mellem energiforbrug og pris. Korrelationen mellem de to variable er cirka -0,47. Det betyder, at modeller med lavere energiforbrug generelt har en højere købspris.

Medianprisen fordeler sig således:

Medianprisen for en model i energiklasse A er 9.499 kr., mens den er cirka 5.124 kr. i energiklasse E. Det er en forskel på omkring 4.375 kr.

Sammenholder man det med eksemplet ovenfor, bliver regnestykket tydeligt: Med en årlig besparelse på omkring 295 kr. tager det cirka 15 år at tjene merprisen på 4.375 kr. hjem. Det er længere tid, end mange tørretumblere holder. Hvis man vælger en dyr energiklasse A-model alene for at spare på elregningen, risikerer man altså, at maskinen er udtjent, før den har betalt sig hjem.
Regnestykket ændrer sig dog markant med brugen. Ved 400 tørrecyklusser om året halveres tilbagebetalingstiden til omkring 7,5 år, mens den ved 100 cyklusser om året stiger til cirka 30 år.

Det betyder dog ikke, at energieffektive modeller altid er dyre. Der er stor prisvariation inden for de enkelte energiklasser. Samsung DV90DB7845GWU3 har eksempelvis energiklasse A, bruger 79 kWh pr. 100 cyklusser og har en medianpris på 5.858 kr. Den er dermed billigere end en lang række mindre energieffektive modeller.

Det er derfor vigtigere at sammenligne konkrete modeller end blot at sammenligne gennemsnitspriser på tværs af energiklasser.

Man kunne umiddelbart forvente, at en tørretumbler med en stor tromle også bruger væsentligt mere strøm. Men det mønster er svært at finde i datasættet.

Den statistiske sammenhæng mellem kapacitet og energiforbrug er kun omkring -0,10. Det er så svag en sammenhæng, at kapaciteten i praksis forklarer meget lidt af forskellen i energiforbrug mellem modellerne.

Det bliver især tydeligt, hvis man sammenligner de to mest almindelige størrelser i datasættet. Medianforbruget blandt 8 kg-modellerne er 106 kWh pr. 100 cyklusser, mens det blandt 9 kg-modellerne er 105 kWh.

Man kan altså ikke ud fra disse data konkludere, at en 9 kg-model automatisk bruger mere strøm end en 8 kg-model.

Der er kun meget få 7 og 10 kg-modeller i datasættet, så resultatet er især relevant for sammenligningen mellem 8 og 9 kg.

Ser man alene på 9 kg-modellerne, er forskellene mellem energiklasserne fortsat store. Medianforbruget er 79 kWh pr. 100 cyklusser i energiklasse A, 105 kWh i klasse C og 128 kWh i klasse D. Forskellene i energieffektivitet kan derfor ikke forklares med tromlestørrelsen alene.

Et af de mere interessante fund er sammenhængen mellem energiforbrug og kondenseringseffektivitet.

Kondenseringseffektiviteten fortæller, hvor effektiv tørretumbleren er til at kondensere fugten fra tøjet i stedet for at sende fugten ud i rummet. Det har især betydning, hvis tørretumbleren står i et lille rum eller et badeværelse uden god ventilation, hvor den fugt, der slipper ud, kan give kondens på vægge og vinduer og i værste fald skimmel.

Her er korrelationen med energiforbruget cirka -0,57. Det er en af de tydeligste sammenhænge i datasættet ud over selve energimålene.

Medianen for kondenseringseffektiviteten er 91 % i energiklasse B og C og 88 % i klasse A. Til sammenligning er medianen 83 % i energiklasse D og 81 % i energiklasse E. Det er altså ikke de allermest energieffektive modeller, der klarer sig bedst, men der er et tydeligt skel mellem klasse A–C og klasse D–E.

Det interessante er derfor, at lavt energiforbrug ikke ser ud til at kræve et kompromis med kondenseringseffektiviteten. Tværtimod er det modellerne med det højeste energiforbrug, der generelt klarer sig dårligst på dette område.

På ét område ser de energieffektive modeller dog ud til at kræve et kompromis: programtiden ved standardprogrammet (eco-program).

Sammenhængen mellem energiforbrug og programtid er cirka -0,30. Det betyder, at modeller med lavt energiforbrug har en tendens til at bruge længere tid på en tørrecyklus.

Det ses særligt tydeligt på A-modellerne. Deres medianprogramtid er 285 minutter, mens medianen blandt C-modellerne er 184 minutter.

B-modellerne ligger på 231 minutter, mens D- og E-modellerne har en median på henholdsvis 208 og 205 minutter.

Sammenhængen er altså ikke helt entydig på tværs af alle energiklasser, men A-modellerne skiller sig klart ud med både det laveste energiforbrug og de længste programmer.

Det understreger, at energieffektivitet ikke nødvendigvis betyder, at en model er bedst på alle parametre. Hvis hurtig tørring er vigtig i hverdagen, kan programtiden være mindst lige så relevant som nogle få kWh ekstra eller mindre pr. 100 cyklusser.

Der er desuden en mindre, men interessant sammenhæng mellem energiforbrug og lydniveau.

Korrelationen er cirka 0,26. Modeller med højere energiforbrug har altså en svag tendens til også at have et højere lydniveau.

Medianen er 62 dB for energiklasse A, 61 dB for klasse B, 64 dB for C og D og 65 dB for energiklasse E.

Forskellene er ikke store, og lydniveauet bør derfor ikke vurderes ud fra energiklassen alene. Men resultaterne viser i hvert fald ikke et generelt kompromis, hvor en energieffektiv maskine nødvendigvis støjer mere.

Tværtimod ser de energieffektive modeller ud til i gennemsnit at være en smule mere støjsvage.

Når man ser på tørretumblernes øvrige funktioner, opstår der et interessant mønster.

Modeller med appstyring bruger i gennemsnit omkring 99 kWh pr. 100 cyklusser, mens modeller uden appstyring i gennemsnit bruger cirka 116 kWh.

Sammenhængen mellem appstyring og energiforbrug er faktisk forholdsvis tydelig. Det betyder dog ikke, at appen i sig selv gør tørretumbleren mere energieffektiv.

En mere sandsynlig forklaring er, at appstyring oftere findes på nyere eller mere avancerede modeller, hvor producenterne samtidig har prioriteret energieffektivitet.

Et lignende, men svagere mønster ses for tromlelys. Modeller med lys bruger i gennemsnit omkring 105 kWh pr. 100 cyklusser mod cirka 117 kWh for modeller uden.

Det tyder på, at lavt energiforbrug ofte er én del af en samlet mere avanceret produktpakke frem for en isoleret egenskab.

Analysen viser, at energiforbruget er en vigtig faktor, når man vælger tørretumbler. Forskellen mellem de mest og mindst energieffektive modeller er stor nok til at kunne mærkes på elregningen, især hvis maskinen bruges ofte.

Men tallene viser også, hvorfor det ikke giver mening at vælge tørretumbler ud fra energiforbruget alene.

De energieffektive modeller er typisk dyrere. Ved en elpris på 2,5 kr. pr. kWh kan det derfor tage mange år at hente en stor merpris hjem gennem lavere strømforbrug.

Til gengæld kommer det lave energiforbrug ofte sammen med andre fordele. De energieffektive modeller har generelt bedre kondenseringseffektivitet og er en smule mere støjsvage. Mange har også flere funktioner.

Det tydeligste kompromis findes i programtiden. De mest energieffektive modeller kan være betydeligt langsommere.

Samtidig viser analysen, at kapaciteten har overraskende lille betydning for strømforbruget blandt de almindelige 8 og 9 kg-modeller. Man behøver derfor ikke nødvendigvis vælge en mindre tromle for at få et lavt energiforbrug.

For en familie, der bruger tørretumbleren flere gange om ugen, kan energiforbruget være et af de vigtigste kriterier. For en husstand, der kun bruger den lejlighedsvis, kan pris, programtid og andre egenskaber sagtens have større betydning.

Analysen bygger på 142 frontbetjente vaskemaskiner, som var registreret som til salg i Danmark den 21. juli 2026. Resultaterne beskriver derfor udbuddet i datasættet på analysetidspunktet og ikke den historiske udvikling på markedet.

Produktdata stammer primært fra EPREL-databasen og producenternes egne specifikationer, suppleret med egen research. Oplysninger om funktioner som automatisk dosering, WiFi, timer og indvendigt lys er indsamlet gennem særskilt research.

Prisdata er ligeledes indsamlet gennem egen research. For hver model anvendes medianprisen over de seneste 90 dage for at reducere påvirkningen fra kortvarige tilbud og prisudsving.

Ved analyser af sammenhænge mellem numeriske variable er Pearsons korrelationskoefficient anvendt. Korrelationsværdierne viser styrken og retningen af en statistisk sammenhæng, men kan ikke i sig selv dokumentere en årsagssammenhæng.