Når man vælger vaskemaskine, kan det være nærliggende at fokusere meget på energiforbruget. Men ser man på det aktuelle marked, er forskellene mellem de fleste modeller så små, at energiforbruget for mange kun bør være et sekundært valgkriterium.
Min analyse bygger på 142 frontbetjente vaskemaskiner, der var registreret som til salg i Danmark den 21. juli 2026. Analysen dækker bredt modellerne på det danske marked.
Et af de tydeligste resultater er, at energiklassen i praksis kun skiller meget lidt mellem modellerne.
135 ud af 142 vaskemaskiner i datasættet har energiklasse A. Det svarer til 95,1 %. Når næsten alle modeller allerede ligger i den bedste energiklasse, har energimærket derfor begrænset værdi som sammenligningsparameter.
Det kan derfor være mere relevant at se på det konkrete energiforbrug. Men også her viser tallene, at forskellene mellem hovedparten af modellerne er relativt små.
Medianen i undersøgelsen er 48 kWh pr. 100 eco-cyklusser, mens gennemsnittet er cirka 46,5 kWh.
Halvdelen af vaskemaskinerne ligger mellem cirka 43 og 49 kWh pr. 100 vaske. Forskellen inden for denne store midtergruppe er altså kun omkring 6 kWh pr. 100 cyklusser.
For en husstand, der vasker 200 gange om året, svarer det til cirka 12 kWh ekstra strøm om året.
Ved en samlet elpris på eksempelvis 2,5 kr. pr. kWh er forskellen kun omkring 30 kr. om året.
Forskel: cirka 30 kr. om året
Selv når man sammenligner modeller, der ligger relativt langt fra hinanden i markedet, er forskellen begrænset.
De 10 % mest energieffektive modeller ligger omkring 40 kWh pr. 100 cyklusser eller lavere, mens 90-percentilen ligger omkring 52 kWh.
Det giver en forskel på cirka 12 kWh pr. 100 vaske. Ved 200 vaske om året svarer det til omkring 24 kWh eller cirka 60 kr. om året ved en elpris på 2,5 kr. pr. kWh.
Ser man kun på minimum og maksimum, virker forskellene væsentligt større.
Den mest energieffektive model i datasættet bruger 29 kWh pr. 100 cyklusser, mens den højeste værdi er 64 kWh.
Det er en forskel på 35 kWh pr. 100 vaske. Ved 200 årlige vaske og en elpris på 2,5 kr. pr. kWh svarer det til cirka 175 kr. om året.
Det er dog vigtigt at huske, at dette er en sammenligning mellem markedets absolutte yderpunkter.
Den siger derfor mindre om de valg, de fleste forbrugere reelt står over for. Percentilerne viser, at langt hovedparten af vaskemaskinerne ligger betydeligt tættere samlet.
Man kunne umiddelbart forvente, at vaskemaskiner med større kapacitet også bruger mere strøm. Men det er stort set ikke tilfældet i datasættet.
Sammenhængen mellem kapacitet og energiforbrug er meget svag. Den statistiske korrelation er kun omkring 0,02, hvilket i praksis betyder, at maskinens kapacitet næsten ikke siger noget om, hvor højt dens oplyste energiforbrug er.
Det ses også i de konkrete modeller. Der findes eksempelvis 11 kg-vaskemaskiner i datasættet med et energiforbrug helt ned omkring 31-32 kWh pr. 100 cyklusser, mens flere mindre modeller ligger betydeligt højere.
Det samme gælder i vid udstrækning vandforbruget. Her er korrelationen med energiforbruget omkring 0,07. En vaskemaskine, der bruger mere vand, bruger altså ikke nødvendigvis tilsvarende mere strøm.
Også programlængden viser stort set ingen lineær sammenhæng med strømforbruget. Korrelationen er omkring -0,06. Et langt eco-program er derfor ikke nødvendigvis et særligt energikrævende program.
Resultaterne peger dermed på, at man ikke kan vurdere en vaskemaskines energiforbrug ud fra én enkelt praktisk specifikation som tromlestørrelse, vandforbrug eller programtid.
Den relativt lille forskel i energiforbrug betyder også, at det sjældent giver mening at betale en stor merpris alene for at få et lidt lavere strømforbrug.
Hvis to vaskemaskiner eksempelvis bruger henholdsvis 43 og 49 kWh pr. 100 cyklusser, er forskellen 6 kWh.
Ved 200 vaske om året og en elpris på 2,5 kr. pr. kWh sparer den mest energieffektive model cirka 30 kr. om året.
Koster den energieffektive vaskemaskine eksempelvis 1.000 kr. mere, vil det tage omkring 33 år at hente prisforskellen hjem alene gennem den lavere elregning.
Tilbagebetalingstid: cirka 33 år
Det billede understøttes også af markedstallene. Sammenhængen mellem pris og energiforbrug er kun svag. I datasættet er korrelationen omkring -0,19.
Der er altså en svag tendens til, at dyrere vaskemaskiner bruger lidt mindre strøm, men sammenhængen er langt fra stærk. En høj pris er derfor ikke i sig selv nogen garanti for et lavt energiforbrug.
Det betyder ikke, at et lavt energiforbrug er værdiløst. Men små forskelle i strømforbruget bør ses i forhold til både prisforskellen og de øvrige egenskaber ved maskinen.
Der er også en vigtig begrænsning ved energitallene.
Det oplyste energiforbrug måles på eco-programmet og angives pr. 100 cyklusser. Det er derfor først og fremmest et standardiseret sammenligningstal.
Det er ikke nødvendigvis det samme som det faktiske strømforbrug i en husstand.
Det reelle årsforbrug afhænger blandt andet af:
To vaskemaskiner med næsten samme officielle energiforbrug kan derfor godt ende med at bruge forskelligt i praksis, afhængigt af hvordan de bliver brugt.
For de fleste forbrugere bør små forskelle i vaskemaskinernes energiforbrug ikke fylde særlig meget i købsbeslutningen.
95 % af modellerne i undersøgelsen er allerede energiklasse A, og hovedparten af vaskemaskinerne ligger forholdsvis tæt i faktisk energiforbrug.
For to typiske modeller vil forskellen i strømudgifter derfor ofte kun være nogle få tiere kroner om året.
Samtidig viser analysen, at hverken kapacitet, vandforbrug eller programtid i sig selv hænger tæt sammen med energiforbruget. Det gør det svært at bruge en enkelt specifikation som genvej til at finde den mest energieffektive vaskemaskine.
Det kan derfor give bedre mening først at se på faktorer som pris, kapacitet, centrifugering, støjniveau, programmer, funktioner og hvor godt maskinen passer til husstandens behov.
Energiforbruget er stadig relevant, især hvis man vasker meget ofte, hvis forskellen mellem to konkrete modeller er stor, eller hvis modellerne ellers er næsten identiske.
Energiklassen bygger på vaskemaskinens såkaldte energieffektivitetsindeks (EEI). EEI sammenholder maskinens vægtede energiforbrug på eco 40-60-programmet med et standardiseret energiforbrug, hvor der blandt andet tages højde for maskinens kapacitet. Jo lavere EEI, desto bedre energieffektivitet.
I mit datasæt varierer EEI fra 30,8 til 79,7, mens medianen er 51,4. Den midterste halvdel af vaskemaskinerne ligger dog langt tættere samlet, fra cirka 46,5 til 51,8.
Det betyder, at selv når man ser på det mere præcise energieffektivitetsindeks, er forskellen mellem en stor del af markedets modeller forholdsvis lille.
Samtidig forklarer EEI, hvorfor så mange vaskemaskiner ender i energiklasse A. Grænsen for energiklasse A går ved et EEI på højst 52, og 95 % af modellerne i min undersøgelse ligger i denne energiklasse.
Det mest interessante er, hvor tæt på grænsen mange af modellerne ligger. Medianen er 51,4, altså kun lige under de 52, der skal til for at få et A. Tre ud af fire modeller har et EEI på højst 51,8, mens 95 % ligger på højst 52. Det betyder, at omkring hver femte vaskemaskine i mit datasæt ligger i det meget smalle interval mellem 51,8 og 52.
Fordelingen viser dermed, at mange modeller ligger meget tæt på grænsen til energiklasse A. Datasættet kan ikke i sig selv vise, hvorfor modellerne placerer sig sådan, men resultatet betyder, at et A på energimærket i sig selv siger relativt lidt om forskellene mellem dem.
En maskine med et EEI på 51,9 og en med et EEI på 35 får eksempelvis samme energiklasse, selv om der er en betydelig forskel i energieffektivitet.
Hvis du vil se nærmere på de mest energieffektive modeller, kan du se vores oversigt over energieffektive vaskemaskiner.
Redaktør & ansvarlig
Klaus Bachmann er ekspert i husholdningsapparater og elektronik hos Compared.dk. Han har en baggrund som ingeniør og står bag de parametre og metoder, der bruges til at sætte produkter ind i en markedskontekst – fra pris og energiforbrug til kapacitet og støjniveau.
For Klaus handler et godt produktvalg ikke kun om enkeltstående tal, men om at forstå, hvordan et produkt placerer sig i forhold til markedets gennemsnit og median – noget der går igen i Compared.dk’s sammenligninger.
